Skip to main content

Nyt website og visuel identitet til den vestjyske virksomhed Kellpo


13. november 2024
Sune Johnsen
54

Nyt website og visuel identitet til den vestjyske virksomhed Kellpo

Kellpo A/S er leverandør af innovative løsninger til emballage-, fødevare- og maskinindustrien. De har fokus på skræddersyede løsninger, der opfylder kundernes unikke behov. 

Tilbage i maj måned blev Natasja kontaktet af Lars fra Kellpo med det formål at starte et nyt og langvarigt samarbejde op. Samarbejdet skulle have flere facetter, hvor hovedfokus til en start var på Kellpos visuelle identitet og forbedring af deres online tilstedeværelse. 

Webafdelingen hos Bureauet har udviklet en opdateret hjemmeside, der udspringer af en ny visuel identitet, hvor vores grafiske afdeling både har moderniseret logo, farvepalet og billedstil.

Den nye hjemmeside fremhæver nu tydeligt Kellpos brede udvalg af emballageprodukter og lægger vægt på deres fleksible tilgang til udvikling af løsninger, der skaber værdi i industrien. Resultatet er en platform, der understøtter Kellpos position som en førende aktør inden for skræddersyet emballage og produktinnovation.

Se resultatet her: https://kellpo.dk/

Skriv et svar