Vi har lige fået bekræftet at vores nye printer allerede kommer fredag den 12. december. Så skal den lige stå weekenden over og så starter de montage af maskinen. Det tager en uge at klargøre maskinen, men så er vi også klar til indvielse inden jul.
I år har vi juleafslutning fredag den 19. december kl. 12.30. Vi starter med fællesspisning, efterfulgt af et kort indlæg omkring forventningerne til årets afslutning og så lidt info om budgettet for 2026.
I Aarhus springer vi morgenmaden over, og har fællesfrokost kl. 11:30 til kl. 12.30 i stedet. Sidst på dagen vil der være vin og sodavand, i forbindelse med gaveudleveringen.
Vi har fra 1. november indgået uddannelsesaftale med Markus Severin Kjær Mortensen i storformat. Markus har jo været ved os i et stykke tid, men nu har vi fået papir på hinanden. Vi glæder os til at have Markus med på holdet og nu skal vi hjælpe ham videre, så han får en grafisk uddannelse.
Vi leverede for et par år siden en større ordre med diverse materialer til De Grønne Pigespejdere og til deres årlige ”Den Lille Spejderuge”.
Nu har De Grønne Pigespejdere igen fået bevilget midler fra ”Trygfonden”, og denne gang materialer til de næste 3 års forbrug.
Det resulterer i en samlet ordre på en række merchandise produkter, tryk af elevhæfter, lærebøger og storformatprint. Slutteligt skal det hele pakkes og udsendes til ca. 1.000 børnehaveklasser i hele Danmark.
Den samlede opgave beløber sig til ca. kr. 2.100.000,- + lagerleje og løbende efterudsendelser 😊.
Merchandise elementerne bliver bestilt i denne uge, og trykopgaverne kommer til at høre i starten af det nye år.
Vi har i de sidste år bare bulderet derudad med større og større omsætning hos Matas, men nu vender det desværre den forkerte vej. Deres butikker skal fra medio 2026 have en skærmløsning i deres butikker i stedet for jernfolie og Matrix bannere, som er en omsætning på + 5.000.000 kr. De begynder udfasningen medio februar og fuld integreret skærmløsning inden sommerferien 2026. Så næste år mærker vi nedgangen med 3.000.000 kr. og så det resterende beløb i 2027
Vi har netop indgået en aftale med Canon Danmark. Vi har investeret i deres flagskib indenfor print -en Canon V1350 med alt det grej den kan bestykkes med. Installationen er i uge 2 (måske før) og erstatter vores Canon ImagePress C 10000. Dog beholder vi noget af maskinen, da vi flytter alt efterbehandlingen over på den anden Canon maskine. Det betyder, at vi så har 2 maskiner der kan producere hæfter. Der bliver lidt bekneb med pladsen, da den nye maskine er 1 meter længere end Imagepress C 10.000 og vores anden Canon maskine bliver samtidig 1,5 meter længere. Med disse tiltag hæver vi vores kapacitet betragteligt. Det kommer også til at betyde, at vi nedlægger print i Hadsten og maskinen som står i Hadsten, går med i handlen med Canon. Så ud med 2 ældre maskiner og ind med en spritny maskine. I Hadsten vinder vi samtidig omkring 50 kvadratmeter, som vil blive lagt til trykhallen -som er meget i plads bekneb.
Det er et ønske fra vores rengøringsselskab (også fra mig) at alle skriveborde er ryddet til fyraften hver dag. Dette er for at lette rengøringen, da de bruger tid på at flytte rundt på tingene ved aftørring af vores skriveborde. Håber alle vil respektere dette.
Vi har netop vundet et mindre udbud hos NordVærk som er Ålborg renovation. Vi var 7 virksomheder som bød ind på opgaverne og vi vandt på marginalerne -vi var 3.500 kr. billigere end nummer 2. Opgaverne er primært opsætning og tryksager. De estimerer selv et årsforbrug på 400.000 kr. i indkøb.
Sædvanen tro holder vi julefrokost den anden fredag i december -altså fredag den 12. december kl. 17.00. For Grenaa vandt bordet med Lisa retten til at arrangere julefrokosten, så Lisa har lovet at være tovholder for arrangementet. Vi holder julefrokosten igen i kantinen og maden kommer fra Restaurant Mundgodt. Der vil følge mere info senere. Så husk at få slået et stort kryds i kalenderen til denne dejlige julefest.
Som tidligere år, holder Bureauet & Boostly julefrokost sammen ude i Aarhus fredag den 12. december. De nærmere detaljer er endnu ikke på plads, men flere informationer følger snarest.