Vi har lige fået en fantastisk ordre fra NORMAL. Det drejer sig om 2.835.000 løsblade i 4+0 farver -det svarer til 220.000 trykark. Oplaget er fordelt på 180 varianter og 10 sprog i henholdsvis A5 og A4. Derudover skal de blandes i sæt og foliepakkes. Ordren skal leveres ultimo marts og har en værdi på cirka 350.000 kr.
Vi kommer desværre til at sige farvel til 4 faste ungarbejdere i den kommende tid. De har været helt fantastiske, men nu skal de videre. Nikoline og Freja skal ud at søge et job efter endt universitetsuddannelse, Amalie skal efter endt skole ud at søge en læreplads til kontor. Til sommer kommer vi til at sige farvel til Josefine, da hun skal læse videre på universitetet.
Samtidig er tiden kommet til, at Kirsten Andersen skal på pension, men heldigvis ønsker Kirsten kun en ”delpension” -altså omkring 20 timers arbejdsuge.
Derfor vil vi i den kommende tid, komme til at ansatte en del nye medarbejdere i afdelingen. Linda er lige startet her mandag den 17. februar og kommer fra detaillivet i form af butiksansat i Legekæden, Lone og Camila starter over de kommende 2 mandage i 2 ugers praktik -dette for at sikre begge vej-, at vi har et match, da ingen af dem har erfaring med dette job. Vi vil lede efter yderligere medarbejdere til afdelingen.
Slutteligt ønskes vores 4 ”Johnsen” piger held og lykke videre ud i livet og der skal lyde en stor tak for deres indsats og ikke mindst deres store fleksibilitet, som de har udvist igennem mange år.
Fredag den 28. februar kl. 9.30 får vi et mega spændende besøg fra Søstrene Grene. Der kommer 4 personer til rundvisning og en snak om det fremtidige udvidede samarbejde -herunder den nye portal. Vi glæder os til at vise dem vores flotte hus. Så tag godt imod dem😊.
Vi er i januar kommet sindssygt godt fra start -både i Hadsten, Aarhus og Grenaa. I Hadsten solgte vi for 4.780.000 kr. mod budgettet på 3.700.000 kr. og i Aarhus /Grenaa solgte vi for 9.965.000 kr. mod et budget på 9.200.000 kr.
Samlet solgte vi for 14.745.000 kr. mod budgettet på 12.900.000 kr. Til sammenligning med sidste år, solgte vi samlet for 11.720.000 kr. Så det er ret vilde tal forbedringer.
Det ser ud til at forsætte her i februar, så lad os håbe på, at sammenlægningen imellem Hadsten og Grenaa er nøglen til fælles succes.
Vi netop modtaget den største tryksagsordre nogensinde til Edeka Minden i Tyskland -som samtidig også er ny kunde. Vi skal producere mellem 300 – og 450.000 kataloger som skal pakkes i display af 100 stk. Kataloget er på 36 + 4 sider i A5, trykt på 115 gram silk i 4+4 farver. Ordren skal produceres i Hadsten og har en samlet værdi mellem 690.000 kr. og 1.010.000 kr. En fantastisk indsats af Lis og Heinz -tillykke til os.
Så skal vi i gang med en større opdatering med vores it. Da alle systemer hænger sammen, går det hele i luften på samme tid. Vi starter forberedelserne til opdateringen i uge 7 og 8 og går “live” i uge 34. Vi forventer, at vi er fuldt kørerende i september måned. Samtidig med opdateringerne går vi i ”skyen” med det hele og får den vej rundt fremtidssikret vores it sikkerhed endnu bedre. Vi kommer også til at implementerer det nye Printvis i Hadsten og det betyder, at Hadsten Grenaa og Aarhus kommer på fælles database. Samtidig skifter vi Heidelbergs planlægningssystem til det nye system i Printvis. Det betyder også, at vi nu får et fælles overblik i Aarhus, Hadsten og Grenaa. Samtidig får vi også planlægning i storformat, som vi aldring tidligere har haft. Det bliver super fedt at et system dækker alt.
Vi kommer allerede fra medio februar til at flytte Hadsten over på vores ”gamle” Printvis. Dette for at begynde at få ensrettet priserne i Hadsten og Grenaa og få et fælles overblik.
Vi har ansat Peter Bowman som servicemedarbejder (pedel, alt mulig mand i produktionen). Peter starter mandag den 10. februar, har en baggrund fra DS Smith på lageret og har også været ved Flemming Kjær transport som chauffør. Peter bor i Grenaa og er 58 år gammel. Vi glæder os til samarbejdet, så velkommen til Peter😊.
Der er års kontrol af vores ABA system tirsdag mellem kl. 06.00 og kl. 07.30. Det betyder at alle rum skal testes med lydsignal. Så det kommer til at larme en del -så er alle advaret:)
Vi har netop investeret i en ny Canon ”Colorado” printer -næsten magen til den vi har i forvejen. Forskellen er, at vi nu kan printe på begge sider -både på papir og på folie. Når vi printer 2 sidet folie er det med ”blokker” (hvid) imellem. Samtidig beholder vi den gamle maskine.
Maskinen skal så på tværs ved siden af Agfa printeren og den gamle Colorado. Vi modtager den nye maskine medio november.
Vi er netop blevet udvalgt til leverandør af Søstrene Grenes marketing portal. Vi skal pr. 1. januar supporterer deres 330 butikker med marketing materialer -og inden udgangen af 2025 forventer de yderligere 200 butikker. Det er en mega spændende opgave og vi forventer at vil komme til at løfte kundens køb i vores forretning med mere end Dkk 2.000.000. Vi starter i uge 44 med opbygning af portalen og samtidig begynder vi at gøre plads på vores lager til dem -dog forventer vi ikke mere end 20 pallepladser.