Vedhæftet her er de opdaterede miljømål for 2025/2026 samt en beskrivelse af, hvad ISO14001 systemet helt præcist betyder for Johnsen. Sidstnævnte dokument bliver løbende opdateret i forbindelse med, at vi er i gang med at opdatere miljøledelsessystemet.
Når vi er færdige med opdateringen af vores miljøledelsessystem, vil væsentlige dokumenter komme til at ligge under dokumentfanen her på intra. I vil blive holdt opdateret, når der kommer nye dokumenter.
Kom endelig og spørg, hvis I vil vide mere, eller hvis I har spørgsmål eller gode ideer til, hvordan vi forbedrer miljøindsatsen hos Johnsen.
Her i weekenden i uge 9 er vi gået i gang med at reparerer gulvet i bogbinderiet og trykhallen. Hele weekenden skal man holde sig væk fra de markeringer der er lavet. Mandag er gulvet overflade tørt og kan køres på igen, men man må ikke dreje med trucken på områderne. Tirsdag morgen er gulvet bundhærdet og kan bruges igen som vi plejer.
Mandag i uge 10 får vi lavet det sidste af vores biodiversitetshave. Det er ved personale indgangen. Der er spærret på nogle få parkeringspladser, men de bliver færdige til tirsdag. Så er vi klar haven klar til besøg af vores bier fra vores kommende bistader:)
Ultimo marts kommer Gert Jensen og installere 3 “bi stader/ huse” på taget og så er vi klar til at producere vores egen honning til sommer.
Vi kommer desværre til at sige farvel til 4 faste ungarbejdere i den kommende tid. De har været helt fantastiske, men nu skal de videre. Nikoline og Freja skal ud at søge et job efter endt universitetsuddannelse, Amalie skal efter endt skole ud at søge en læreplads til kontor. Til sommer kommer vi til at sige farvel til Josefine, da hun skal læse videre på universitetet.
Samtidig er tiden kommet til, at Kirsten Andersen skal på pension, men heldigvis ønsker Kirsten kun en ”delpension” -altså omkring 20 timers arbejdsuge.
Derfor vil vi i den kommende tid, komme til at ansatte en del nye medarbejdere i afdelingen. Linda er lige startet her mandag den 17. februar og kommer fra detaillivet i form af butiksansat i Legekæden, Lone og Camila starter over de kommende 2 mandage i 2 ugers praktik -dette for at sikre begge vej-, at vi har et match, da ingen af dem har erfaring med dette job. Vi vil lede efter yderligere medarbejdere til afdelingen.
Slutteligt ønskes vores 4 ”Johnsen” piger held og lykke videre ud i livet og der skal lyde en stor tak for deres indsats og ikke mindst deres store fleksibilitet, som de har udvist igennem mange år.
Fredag den 28. februar kl. 9.30 får vi et mega spændende besøg fra Søstrene Grene. Der kommer 4 personer til rundvisning og en snak om det fremtidige udvidede samarbejde -herunder den nye portal. Vi glæder os til at vise dem vores flotte hus. Så tag godt imod dem😊.
Vi har ansat Peter Bowman som servicemedarbejder (pedel, alt mulig mand i produktionen). Peter starter mandag den 10. februar, har en baggrund fra DS Smith på lageret og har også været ved Flemming Kjær transport som chauffør. Peter bor i Grenaa og er 58 år gammel. Vi glæder os til samarbejdet, så velkommen til Peter😊.
Der er års kontrol af vores ABA system tirsdag mellem kl. 06.00 og kl. 07.30. Det betyder at alle rum skal testes med lydsignal. Så det kommer til at larme en del -så er alle advaret:)
Vi har netop investeret i en ny Canon ”Colorado” printer -næsten magen til den vi har i forvejen. Forskellen er, at vi nu kan printe på begge sider -både på papir og på folie. Når vi printer 2 sidet folie er det med ”blokker” (hvid) imellem. Samtidig beholder vi den gamle maskine.
Maskinen skal så på tværs ved siden af Agfa printeren og den gamle Colorado. Vi modtager den nye maskine medio november.
Vi er netop blevet udvalgt til leverandør af Søstrene Grenes marketing portal. Vi skal pr. 1. januar supporterer deres 330 butikker med marketing materialer -og inden udgangen af 2025 forventer de yderligere 200 butikker. Det er en mega spændende opgave og vi forventer at vil komme til at løfte kundens køb i vores forretning med mere end Dkk 2.000.000. Vi starter i uge 44 med opbygning af portalen og samtidig begynder vi at gøre plads på vores lager til dem -dog forventer vi ikke mere end 20 pallepladser.
Vi har det sidste stykke tid arbejdet på at komme ind hos NORMAL. Det er nu lykkes og de har netop lagt deres første kampagne hos os. Det blev en gang display som juletræ og guirlander. Ordren har en værdi på Dkr. 210.000 og vi har allerede fået lov at give pris på den næste kampagne.