Gå til hovedindhold

Stor ordre fra De Grønne Pigespejdere

Vi leverede for et par år siden en større ordre med diverse materialer til De Grønne Pigespejdere og til deres årlige ”Den Lille Spejderuge”.

Nu har De Grønne Pigespejdere igen fået bevilget midler fra ”Trygfonden”, og denne gang materialer til de næste 3 års forbrug.

Det resulterer i en samlet ordre på en række merchandise produkter, tryk af elevhæfter, lærebøger og storformatprint. Slutteligt skal det hele pakkes og udsendes til ca. 1.000 børnehaveklasser i hele Danmark.

Den samlede opgave beløber sig til ca. kr. 2.100.000,- + lagerleje og løbende efterudsendelser 😊.

Merchandise elementerne bliver bestilt i denne uge, og trykopgaverne kommer til at høre i starten af det nye år.

Det hele skal lande på skolerne i uge 13.

Se mere om kampagnen på dette link https://johnsen.dk/cases/den-lille-spejder-uge/

Første investering til 2026

Vi har netop indgået en aftale med Canon Danmark. Vi har investeret i deres flagskib indenfor print -en Canon V1350 med alt det grej den kan bestykkes med. Installationen er i uge 2 (måske før) og erstatter vores Canon ImagePress C 10000. Dog beholder vi noget af maskinen, da vi flytter alt efterbehandlingen over på den anden Canon maskine. Det betyder, at vi så har 2 maskiner der kan producere hæfter. Der bliver lidt bekneb med pladsen, da den nye maskine er 1 meter længere end Imagepress C 10.000 og vores anden Canon maskine bliver samtidig 1,5 meter længere. Med disse tiltag hæver vi vores kapacitet betragteligt. Det kommer også til at betyde, at vi nedlægger print i Hadsten og maskinen som står i Hadsten, går med i handlen med Canon. Så ud med 2 ældre maskiner og ind med en spritny maskine. I Hadsten vinder vi samtidig omkring 50 kvadratmeter, som vil blive lagt til trykhallen -som er meget i plads bekneb.

Normal

Så har vi fået den største juleordre nogensinde i firmaets. Normal har valgt os til deres julekampagne i 11 lande. Vi skal producere 2.000 vinduesklæb, 20.000 gavekasser til loft, 10.000 gavekasser til vindue, 11.000 loftsskilte og 27.000 skilte.

Ordren har en værdi på 1.100.000 kr. og skal leveres fra uge 39. Det er bare så godt😊

CCL Label Brøndby

Efter mange års samarbejde har vi valgt at afbryde vores samarbejde med CCL Brøndby. Vi har haft svært ved at leve op til deres krav og det har betydet en del om- og overarbejde og det har økonomien ikke kunnet bære. Vi sender deres stanseforme retur til England, da de fremadrettet skal levere ordrene. Umiddelbart har det ikke betydning for vores samarbejde med CCL Label i Randers, men det skal vi have afklaret over de kommende måneder. Vi har samme problem her med om arbejde, men her har vi en større forståelse fra deres side med sværhedsgraden i opgaven.

Besøg fra Danish Crown A/S

Fredag den 22. august kl. 8.00, får vi besøg fra Danish Crown Professionel. De kommer 15 personer og er her hele dagen til internt salgsmøde. De har ”lånt” 2 konferencelokaler til deres interne møder. Vi har fået muligheden for at fortælle i 30 minutter om vores virksomhed og efterfølgende, har vi en rundvisning på 1 time. De kører retur kl. 14.00, så herfra glæder vi os meget til en spændende dag med en af vores største kunder.

Personalesalg af is

Vi har fået mulighed her hen over sommeren at få stillet en is fryser op i vores showroom med Premiere is. Der er 9 forskellige is og det er opdelt i 3 prisgrupper. For at skærme den billige pris som det bliver, er der 3 prisgrupper. Small, medium og så large. Vi har ikke fået oplyst priser endnu, men det bliver billigt:) Ved fryseren hænger der en seddel med disse 3 grupper, så snupper du en is, så slå et kryds ud for dit navn. Afregningen foregår på samme måde som med sodavand.

Den samme ordning omkring sodavand og is kommer også til Aarhus i det nye lejemål.